Generelle forretningsbetingelser

§ 1. Ydelse

1.1. Ved ydelser i nærværende samhandels- og forretningsbetingelser forstås enhver disposition fra PPE-SafeAdvice foretaget for kunden for hvilken der udløses en betalingsforpligtelse som modydelse hos kunden.

§ 2. Priser og betalingsbetingelser

2.1. Alle angivne priser er ekskl. moms.

2.2. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger på grund af eventuelle modkrav, som PPE-SafeAdvice ikke har anerkendt.

2.3. Ved manglende betaling eller ikke rettidig betaling forbeholder PPE-SafeAdvice sig retten til at opkræve rykkergebyr(er) samt morarenter i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning herom.

2.4. Hvis kunden ikke overholder fastlagte betalingsterminer, er PPE-SafeAdvice ikke forpligtet til yderligere levering/udførelse af arbejde, og PPE-SafeAdvice er desuden berettiget til at kræve forudbetaling hvis ydelserne til kunden skal fortsætte.

§ 3. Ansvarsbegrænsning

3.1. Parterne ifalder erstatningsansvar i henhold til dansk rets almindelige regler med de i disse samhandels- og forretningsbetingelser angivne ansvarsbegrænsninger og fraskrivelser.

3.2. PPE-SafeAdvice kan ikke drages til ansvar for kundens evt. økonomiske tab og skader på personer eller ting ved brug af underleverandører anbefalet af PPE-SafeAdvice.

3.3. Under og efter enhver rådgivning er PPE-SafeAdvice ikke ansvarlig for hændelser som skyldes kundens forsømmelighed og/eller uagtsomhed, herunder undladelse af opfyldelse af forpligtelser jf. lovgivning, brugsanvisninger og/eller relevante mundtlige samt skriftlige vejledninger.

3.4. Anbefalinger og udtalelser fra underleverandører samt myndigheder som efterfølgende viser sig ikke at være korrekt, kan ikke føres tilbage på PPE-SafeAdvice som værende den ansvarlige.

3.5. Har PPE-SafeAdvice rådgivet kunden i en sag som efterfølgende bliver underkendt af myndighederne og PPE-SafeAdvice beviseligt har rådgivet efter gældende lovgivning, almindelig anerkendt brug af udstyr og accepteret praksis inden for området, kan PPE-SafeAdvice ikke stilles til ansvar for kundens evt. økonomiske tab, gener eller andre udgifter.

§ 4. Overdragelse

4.1. Kunden må ikke overdrage dokumenter og andet arbejdsmateriale til tredjepart uden PPE-SafeAdvices forudgående skriftlige samtykke.

§ 5. Underleverandører

5.1. Såfremt PPE-SafeAdvice anbefaler underleverandører, er efterfølgende aftale kunde og underleverandør imellem, herunder f.eks. omfang af ydelse, betaling og tidsfrister, PPE-SafeAdvice uvedkommende. Uoverensstemmelser kunde og underleverandør imellem er ligeledes PPE-SafeAdvice uvedkommende, og ingen af parterne kan kræve PPE-SafeAdvice ansvarlig for disse uoverensstemmelser.

§ 6. Opsigelse af aftaler

6.1. Aftaler omhandlende projekter indgået mellem PPE-SafeAdvice og kunden kan af begge parter opsiges med 14 dages varsel. Opdateringspakker kan af begge parter opsiges med 1 måneds varsel.

6.2. Kunden skal betale alle vederlag for ydelser, der er leveret, samt udgifter, der er påløbet i henhold til en aftale med PPE-SafeAdvice frem til den opsagte aftales ophør.

6.3. En part kan ophæve en aftale, som følge af den anden parts væsentlige misligholdelse, hvis en sådan væsentlig misligholdelse ikke er afhjulpet inden for 14 dage efter påkrav herom fra den ikke-misligholdende part. Kundens forsinkede betaling med mere end 14 dage efter forfaldsdato på første rykker, udgør til enhver tid en væsentlig misligholdelse, der berettiger PPE-SafeAdvice til at ophæve aftalen.

6.4. Aftaler og ikke afsluttede opgaver kan af PPE-SafeAdvice opsiges uden varsel, hvis der sker ulovligheder, eller der foretages handlinger og udsagn, der kan skade PPE-SafeAdvices omdømme og forretning.

§ 7. Fortrolighed

7.1. PPE-SafeAdvice og kunden er forpligtiget til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning for datasikkerhed.

7.2. Opsigelse eller ophævelse af aftalen berører ikke de nævnte fortrolighedsforpligtelser.

§ 8. Skriftlig korrespondance

8.1. Tilbud, indsigelser og opsigelser skal være skriftlige.

§ 9. Ændring af vilkår

9.1. Alle samhandels- og forretningsbetingelser kan af PPE-SafeAdvice ændres med 14 dages varsel. Allerede aftalte priser ændres ikke hvis omfanget af opgaven ikke ændres.

9.2. PPE-SafeAdvice forbeholder sig ret til med øjeblikkelig virkning at ændre handels- og forretningsbetingelser, samt ændre på indgåede aftaler, hvis ændringen skyldes forhold, som PPE-SafeAdvice ikke har indflydelse på, f.eks. lovgivningsmæssige ændringer eller ekstraordinære tilstande i samfundet.

§ 10. Rettigheder

10.1. Alt materiale og information, som tilhører PPE-SafeAdvice, må kun bruges eller kopieres med skriftlig tilladelse fra PPE-SafeAdvice samt mod udtrykkelig kildehenvisning. Vejledning og foredrag må ikke optages eller filmes uden skriftlig accept fra PPE-SafeAdvice.