Lidt at tænke over!

Her på siden oplyses f.eks. om ny lovgivning, ændrede EN standarder, nye måder at bruge udstyr på, erfaringer fra andre lande mm. Mange af nedenstående små tekster skal opfattes som en lille opfordring til, at overveje om det er det rigtige udstyr I har og om det bruges rigtigt sammen med andre produkter.

Oplysningerne er ikke nødvendigvis udtømmende og selv om nedenstående informationer løbende opdateres, kan det forekomme, at ny lovgivning samt generelle retningslinjer når, at træde i kraft inden det bliver rettet her på siden.

Er der nogle af informationerne som kan have indvirkning på din virksomhed, så lad os få en uforpligtende snak og se om det er noget PPE-SafeAdvice skal hjælpe med.

Fastmonterede horisontale faldsikringssystemer samt ankerpunkter:

En ny harmoniseret standard for ovenstående systemer og ankerpunkter på f.eks. tage og inde i bygninger trådte i kraft den 26. februar 2026.

Før eller siden får det betydning for nuværende samt nye systemer der installeres, da de bliver testet på en helt anderledes måde, før de kan godkendes.

Hvad sker der med eksisterende systemer og ankerpunkter. Har du styr på dine? Mange bygherrer, arkitekter og ingeniører overser den detalje, at ankersystemet skal kunne arbejde sammen med det faldsikrings- og redningsudstyr håndværkerne kommer med når bygningen står færdig. Det kan være 1-3 år ud i fremtiden og så er det for sent at rette. I det tilfælde det trods alt kan tilrettes - så bliver det en dyr omgang.

Fastmonterede vertikale skinnesystemer:

Vær opmærksom på, at montering og servicering af mange vertikale skinnesystemer – typisk på stiger, ofte kræver et certifikat udstedt af producenten. Har man ikke modtaget en specifik uddannelse og efterfølgende fået udstedt et certifikat, er det ikke lovligt at montere samt efterse disse systemer.

Udstyr til 3-ben og udlæggerarme:

Det sker fra tid til anden, at virksomheders faldblok og redningsspil som via et beslag monteres på 3-ben eller den udlæggerarm de sidder på – ikke er testet sammen.

Derved er sættet ulovligt at anvende. Det giver ikke altid mening, for umiddelbart ser det ud som om det fungerer glimrende sammen.

Hvad må du med det redningsspil du anvender – dækker det dine behov?

Eftersyn af faldsikringsudstyr generelt:

Noget udstyr kræver, det er en kompetent person som foretager eftersynet, men andet udstyr må kun efterses af en certificeret person godkendt af producenten.

Faldblokke:

Må dine faldblokke bruges, til det du tror, de må. Der er groft sagt 7 grupper af faldblokke. De kan alle sammen opfange og standse et fald, men ud over det, så kan de være lavet til en eller flere specielle opgaver. Anvendes den forkerte faldblok til en opgave, kan det få alvorlige følger.

Hvilken type eftersyn får du udført på faldblokken - visuelt eller det komplette eftersyn og er det tilstrækkeligt i forhold til det den bliver brugt til i hverdagen?

AT-vejledninger:

Som udgangspunkt er man kommet godt fra start, hvis man retter sig efter en AT-vejledning.

Man skal dog huske på – det er ”kun” en vejledning og der kan sagtens være brug for flere vejledninger og måske et kik i en bekendtgørelse, før man kan være sikker på, at arbejdet er tilrettelagt korrekt og lever op til det at skabe et sikkert arbejdsmiljø.

Har du fået den rette vejledning/uddannelse:

Hvad mener AT og producenterne når de f.eks. skriver; ” Brugeren skal desuden oplæres, og – hvis det er nødvendigt – trænes jævnligt i at bruge det.” og ” Brugeren skal instrueres i plan for redning efter et fald, herunder redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person.”

Normalt er der ikke knyttet eksempler til denne type af udsagn, så hvornår er en instruktion tilstrækkelig og hvornår skal man gennemgå en decideret uddannelse.

Hvor får man denne uddannelse, hvem skal betale og hvor omfattende skal den være. Mange oplever at deltage på et kursus hvor indholdet er meget generelt, men hvis det ikke er det, den enkelte har brug for, så er det spild af både tid og penge. Det kan betale sig at få et godt råd til hvad der er nødvendigt, vel at mærke uden den enkelte rådgiver selv har en aktie i indtjeningen på kurset.

Brugsanvisninger:

Nogle mener, de bare skal i skraldespanden. Det er forkert!

Den er faktisk lavet til at oplyse vigtige ting om udstyret som gør, at brugeren er beskyttet bedst muligt under arbejdet. Det er et lovkrav brugsanvisningen følger med udstyret og der er vedtaget et minimum af oplysninger, den skal indeholde. Er en brugsanvisning ikke udformet som der står i EN standarden til udstyret, så bliver den ikke godkendt og derved frigives udstyret ikke til salg. Alligevel er der ofte fejl i den.

Hvordan skal den læses? De fleste af os kan godt læse, men forstår vi også hvad producenten mener med oplysningerne. Overraskende mange tolker brugsanvisningen forkert og kan derved bringe sig selv eller andre i fare. Man kan også afskære sig selv fra at udnytte udstyret fuldt ud.

Har en slutbruger af udstyret ikke fulgt retningslinjerne i brugsanvisningen og der sker et uheld, så vil både virksomhed og slutbruger stå meget dårligt, når AT og måske politiet efterfølgende undersøge sagen nærmere.

Både arbejdsgiver og den ansatte bør reagere over for leverandøren af udstyret, hvis brugsanvisningen ikke er retvisende eller på anden måde utilstrækkelig. Udfordringen er bare at vide hvornår den ikke lever op til lovgivningen.

Redning:

Har I en plan for redning hvis en medarbejder udsættes for et fald? Hvem i virksomheden skal redde og er udstyret klar. Hvis det er det lokale redningsberedskab - har de det nødvendige udstyr og mandskab gående klar, eller skal det komme fra en anden station - måske som tilkald. Det mange tror er en selvfølge, får sig tit lidt af en overraskelse.

Værktøjssikring:

Værktøjssikring går hånd i hånd med faldsikringsudstyr. Begge dele er lavet til at hindre eller stoppe et fald. Om det er en boremaskine eller et menneske som falder, så sker det med 9,81 m/s og kan få alvorlige konsekvenser grundet den energi som genereres under faldet.